Anbefalinger

Det hele ligner en million!

Jeg kontaktede Charlotte i forbindelse med en flytning, hvor mange af mine møbler skulle udskiftes. Samtidig ønskede jeg at anlægge en ny stil, som var mere mig.

Charlotte læste mig fuldstændigt – og jeg sidder i dag i den smukkeste bolig, hvor møbler, tæpper, nips- og pyntegenstande hver især er en fryd for øjet, og hvor helheden er utrolig harmonisk. Undervejs har jeg også fået kyndige råd og vejledning om farver på væggene samt valg af materialer på badeværelset. Alle indkøbene er tilmed holdt i et niveau, så vi blev inden for mit budget. Men det hele ligner en million! – Præcis sådan som jeg godt kan lide det.

Jeg elsker mit nye hjem og er dybt taknemmelig for den hjælp og sparring, som Charlotte bidrog med. Og hvis jeg en anden gang står med indretningsmæssige udfordringer, er jeg ikke i tvivl om, hvem jeg vil henvende mig til.

Kort sagt: De varmeste anbefalinger herfra!

Arlette,

Min varmeste anbefaling

Jeg tog fat i Charlotte, da jeg aldrig har haft et hjem, jeg egentlig følte mig hjemme i. Har aldrig haft evnen til at sætte ting sammen – og det hele var lidt af en rodebutik 😉  Jeg er 57 år – og nu måtte det være. Jeg ville have et hjem, som jeg var glad for at være i. 

Charlotte og jeg havde et møde en dag hjemme hos mig inden stylingen. Hun har en utrolig evne til at “fornemme” og jeg var hurtig tryg i, at overlade mit hjem i hendes hænder. 

Jeg må sige ,der er sket en forvandling. Jeg kom hjem efter en arbejdsdag – og “my dream came true”! Det var så fedt at træde ind af døren, at se alle de små detaljer som Charlotte har haft for øje – og jeg elsker hver en lille ting. 

Her er blevet så hyggeligt – jeg elsker at komme hjem, at nyde mine omgivelser i min dejlige stue og mit skønne soveværelse. 

Det har været en fornøjelse at samarbejde med Charlotte. Servicen er i top. Hun er altid hurtig til at svare, både på telf. og sms.

Jeg kan kun give Charlotte mine varmeste anbefalinger

Karin, Nærum

30 dage senere var mit hus solgt

Jeg havde sat mit hus i Hørsholm til salg, og havde mange besøg ved åben hus arrangementer uden det dog førte til et salg. Efter to måneder med huset til salg uden resultat, kontaktede jeg Charlotte Rasch for at få hjælp til at præsentere mit hus bedre. Charlotte gik fantastisk entusiatisk til opgaven. Efter hun havde set mit hus og stillet adskillige uddybende spørgsmål, købte hun en del planter og accessories med det formål at skabte en hel ny atmosfære. Charlotte kom med alt det nye en søndag formiddag og i løbet af et par timer havde jeg et helt nyt hjem.

Omkring 30 dage senere var mit hus solgt. Jeg kan varmt anbefale at bruge Charlotte til at gøre din bolig klar til et hurtigt salg.

Peter Bo, Hørsholm

Med Charlotte er du er i gode hænder

Jeg har fået Charlotte’s hjælp til at ny-indrette min lejlighed i centrum af Køge by. Charlotte’s input om hvad der passer til mig og hendes viden om mode og de nyeste trends gør, at jeg i dag står med en 100% opdateret bolig som præsenterer sig flot – og jeg nyder resultatet hver dag.

Det har været en kæmpe hjælp og jeg kan varmt anbefale dig at bruge hende til alt hvad der har med boligstyling at gøre – du er i gode hænder.

De bedste anbefalinger fra

Ole Rommelhoff Mejer, Køge

Vi er så glad for hjælpen

Tusind tusind tak Charlotte – virkelig lækker og flot indretning. Vi er så glad for hjælpen og det har gjort en stor forskel og vi var aldrig selv kommet så langt og med det flotte resultat.

Tak for hjælpen

Hilsen

Nina Valby, København

En sikker og kreativ smag

Jeg har primært brugt Charlotte Rasch som telefonsupport.

Dejlig nemt med adgang til en sikker og kreativ smag. Jeg har sendt billeder af stuen og fået hjælp til valg af tapet og ommøblering af stuen. Charlotte har altid et anderledes lyst og let forslag, som jeg ikke selv havde tænkt på.

Min varmeste anbefaling.

Jette

Grundig og ikke mindst til at regne med.

Tak for alt Charlotte, vi har ikke et sekund fortrudt at vi har hyret dig!!

Jeg elsker at du er så grundig og ikke mindst er til at regne med – og så er her bare blevet SÅ rart at være.

Hilsen

Mette og Brian, København

En kæmpe hjælp

TAK, Charlotte

Tak for din tålmodighed og med at guide mig igennem fra et rum med hems og skabsvæg til et dejligt og lyst rum uden hems og skabsvæg. Jeg er meget glad for din hjælp til at få valgt det rigtige gulv til mit hus og med at få sat processen på skinner med håndværker osv. Det har været en kæmpe hjælp. Soveværelset er blevet en dejlig og rolig oase, hvor jeg bare nyder at være. 

Birgitte, Roskilde

Indbydende, varmt, hyggeligt og visuelt smukt

Det har været en fantastisk oplevelse at se Charlotte arbejde, og med få midler forvandle mit hjem fra ok, til at blive indbydende, varmt, hyggeligt og visuelt smukt.

Charlotte er utrolig dygtig til at finde ind til kernen af det man ønsker, og komme med konkrete forslag til møblers placering, farver og tilbehør, og resultatet er langt bedre og mere mig end jeg nogensinde havde forventet – Tak.

Isabel, Kastrup

Jeg er helt lykkelig

Jeg er helt lykkelig og føler mig så heldig ift. det lige netop var Charlotte jeg fandt til at indrette min nye lejlighed. Det er er blevet SÅ fint.

Hilsen

Lisbeth Steen, Lyngby

Scroll to Top